OM OS / VEDTÆGTER
 

VEDTÆGTER

 



§1 Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er "Hawboernes Forening".
Foreningens hjemsted er Lildstrand, Thisted Kommune.

§2 Foreningens formål
Foreningens formål er at fremme og styrke sammenholdet i Lildstrand-området og bevare Lildstrand som et aktivt arbejdende landsbyfællesskab.
Dette sker bl.a. ved
  • at drive et aktivitets,- beboer og forsamlingshus til gavn for befolkningen i Lildstrandområdet, som kan være til glæde og gavn for såvel fastboende som turister og være fælles base for foreningslivet i området.
  • at fremme sammenholdet i Lildstrand-området
  • at bevare et attraktivt miljø i og omkring Lildstrand
  • at lave kulturelle aktiviteter, der er oplevelsesrige, underholdende og oplysende
  • at deltage i dialog o.l.med offentlige myndigheder vedrørende aktuelle problemstillinger i forhold til Lildstrand-områdets udvikling
  • at lave eller støttearrangementer, der styrker familiens muligheder for sammen at få fælles oplevelser

                               
§3 Overtagelse af ejendom og gæld
Som følge af beslutning truffet af de kompetente forsamlinger i hhv. Lildstrand Beboerforening og Lildstrand Forsamlingshus overtager foreningen al ejendom og gæld fra disse foreninger og er dermed ejer af matr.nr. 4 au Lund og Bjerget byer.

§4 Foreningens hæftelser
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.

§5 Kontingent
Hvert medlem betaler kontingent 1 gang årligt.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen og opkræves af foreningens kasserer.

§6 Optagelse af medlemmer
Som medlemmer kan optages alle fastboende og sommerhusejere i og omkring Lildstrand.

§7 Generalforsamlingen
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i første halvår og meddeles ved skriftlig henvendelse til alle medlemmer senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse.
Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde bl.a.:
  • Bestyrelsens beretning
  • Regnskabsaflæggelse
  • Behandling af forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisorer
  • Evt.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremødte medlemmer. Alle beslutninger, på nær spørgsmål om foreningens opløsning, salg eller pantsætning af foreningens ejendom afgøres ved simpelt relativt flertal.
Alle personvalg foregår skriftligt, såfremt der anmodes derom.
Det besluttes på generalforsamlingen, hvordan andre afstemninger foretages.
Der kan stemmes ved fuldmagt.

Ved stemmelighed:
  • bortfalder forslaget
  • ved valg af bestyrelsesmedlemmer foretages lodtrækning
                           

§8 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 1/5 del af samtlige medlemmer skriftligt fordrer det. Ekstraordinære generalforsamlinger indvarsles som nævnt i § 7.

§ 9 Bestyrelsen
Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med disse love og trufne generalforsamlingsbeslutninger.
Til bestyrelsen vælges:
1 formand, 1 kasserer samt 5 bestyrelsesmedlemmer. Endvidere vælges 3 suppleanter.
Formanden, kassereren og mindst 2 bestyrelsesmedlemmer skal være fastboende i Lildstrand.
Formanden, 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant vælges de lige år.

Kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter vælges de ulige år.
Suppleanter for fastboende skal være fastboende.
Suppleanter for sommerhusejere skal være sommerhusejere.

Foreningen har 2 kritiske revisorer og 2 suppleanter for disse, valgt på generalforsamlingen. 1 revisor og 1 revisorsuppleant er på valg hvert år.
I tilfælde af formandens/kassererens frafald konstituerer bestyrelsen sig med en ny formand/kasserer.

§ 10 Bestyrelsens bemyndigelse
Bestyrelsen er bemyndiget til at:
  •  Uddelegere arbejde med hensyn til foreningens drift
  •  Foretage ansøgninger mm. i foreningens navn
  •  Nedsætte udvalg til løsning af forskellige problemer
  •  Fastsætte betingelser, lejepris mm. i forbindelse med udleje af foreningens ejendom
  • Udtale sig vedr. aktuelle spørgsmål til offentlige myndigheder mm.
Bestyrelsen er forpligtet til, og over for generalforsamlingen ansvarlig for, at foreningen drives på en økonomisk forsvarlig måde.
Foreningen tegnes imellem bestyrelsesmødeme af formanden.

§ 11 Bestyrelsens forretningsorden
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Alle beslutninger afgøres ved simpelt relativt flertal.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§12 Regnskabet
Regnskabet føres nøjagtigt og oplysende af kassereren med angivelse af samtlige indtægter og udgifter.
Kassereren er til enhver tid pligtig til, på forlangende af bestyrelsen eller den af bestyrelsen bemyndigede eller revisor, at redegøre fuldstændigt for regnskabet. Kassereren påser, at kontingentbetalingen overholdes, og at foreningens forpligtelser overholdes.
Kontante midler, ud over de til den daglige drift nødvendige, indsættes på konto i et pengeinstitut på foreningens navn.
Kassereren forelægger en regnskabsoversigt på hvert bestyrelsesmøde.
Kassereren forelægger det reviderede regnskab på generalforsamlingen til godkendelse.

§13 Revisionsprotokol
Revisorerne fører en revisionsprotokol, der forelægges bestyrelsen efter hver revision.
Regnskabet revideres mindst 2 gange årligt.
Uregelmæssigheder indberettes omgående til bestyrelsen.


§14 Vedtægtsændringer, pantsætning eller salg af ejendom - foreningens ophør
Beslutning om ændringer i disse vedtægter, foreningens ophør, salg eller pantsætning af foreningens ejendom, kræver mindst et flertal pa ¾ af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen, og for så vidt angår ophør af foreningen, salg eller pantsætning af ejendom, at mindst halvdelen af samtlige medlemmer stemmer derfor.
Har en generalforsamling besluttet, at foreningen skal ophøre, salg eller pantsætning af ejendom, men således, at den kvalificerede majoritet ikke er opnået, skal bestyrelsen indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor foreningens ophør, salg eller pantsætning af fast ejendom kan besluttes af ¾ af de fremsendte.
Ved foreningens ophør tilfalder evt. formue og ejendom anden forening med virke for Lildstrand, efter indstilling fra generalforsamlingen. Denne paragraf kan kun ændres, hvis mindst halvdelen af samtlige medlemmer stemmer derfor.

Således vedtaget på den stiftende generalforsamling, afholdt den 19.september 1999. Dirigent: Karsten Kollerup
 
 




Som medlemmer kan optages alle fastboende og sommerhusejere i og omkring Lildstrand.
 
 
Hawboernes Forening Lildstrand | CVR: 36265159