OM OS / GAMLE NYHEDER/ARKIV / 2021

2021

Links vedr. Naturnationalpark Vester Thorup: 
Aktindsigt søgt hos Nationalpark Thy, Naturstyrelsen/Naturstyrelsen Thy, Thisted Kommune og Miljøministeriet 22.10.

Lovgivning:
 ___________________________________________________________
 
Pengeregn over Lildstrand 4. kvartal 2021: 720.860 kr.
 
Nordea Her bor vi-Fonden: 514.360 kr. til ombygning af køkken og tilbygning med depotrum i Hawboernes Hus 
Klim Sparekasse: 10.000 kr. til forbedret indeklima/ventilation i Hawboernes Hus
Klim Sparekasse: 5.000 kr. til KreativitetsHuset
Thy-Mors Energi: 35.000 kr. til KreativitetsHuset
Grethe og Jørgen P. Bornerups Fond: 25.000 kr. til kystterrasserne. 
Nordea Fonden: 30.000 kr. til kystterrasserne
Vanførefonden: 65.000 kr. til tilgængelighed mellem madpakkehus og kystterrasse øst
Nordeas Løbspulje: 5.000 kr. til Pinseløb 2022
Gudrun og Palle Mørchs Mindefond: kr. 31.500 til projekt Dark Sky Thy           
 
Nyt fra Galleri Arte: Arte Forlag
Arte Forlag har udgivet den første bog om Galleri Artes faste kunstnere: "I en have med skulpturer. Om Pontus Kjerrman og Tine Hecht-Pedersen kunst." Pris: 100 kr. Den kan købes i galleriets åbningstider, hvor man også kan se kunstnerparrets skulpturer. Eller den kan bestilles på maria1231@outlook.dk
Artikel i Kunstavisen
 
Trafiksikkerheden i Lildstrand
når desværre ikke at blive forbedret inden sommersæsonen 2021.
MEN: De gode nyheder er, at Thisted Kommune går i gang med at projektere 2-1 vej (60 km hastighed) på Strandvejen lige fra Gl. Aalborgvej og til spilhuset, laver vejbump nær byskiltet (med behørig hensyntagen til omkringboende), forhandler med politiet om evt. 40 km hastighed i byzonen, forbedrer skiltningen ved landingspladsen og indfører p-forbud ved madpakkehuset.
Advarselsskilte på skovstrækningen nær Lildstrand flyttes til vejsvinget ved Strandvejen 19-20, og trafiksikkerheden ved venstresving ad Strandvejen fra Gl. Aalborgvej søges øget.
De har travlt og er underbemandet i Vej & Trafik, så hav tålmodighed. Projektet skal nok gå sin gang efter sommerferien. Hawboernes Forening har lovet kommunens projektleder fortsat at holde linjen varm.
 
Butikker på landingspladsen i Lildstrand
Viola Mellemstrand åbnede "Lille Viol" , Strandvejen 112, den 21. maj. Butik/værksted, som fremstiller naturdecor, dekorationer mm.
Åbningstider: fredag-lørdag-søndag kl. 13-16.
Hawkiosken sæsonåbner lørdag den 26. juni, kl. 12.  
 
Hawboernes Hus som Realdania "Underværk"?
Se projektet på https://undervaerker.dk/udforsk-projekter/2021/hawboernes-hus-version-2-0. Projektet er nu under bedømmelse hos Realdania - sammen med 126 andre projekter i det øvrige Danmark. Resultat vil foreligge i slutningen af juni 2021.  
 
Pinseløb
Rekordstort antal deltagere til pinseløbet i Lildstrand. Starten gik kl. 11, og deltagerne blev sendt af sted i god coronasikker afstand. Alle aldersgrupper var repræsenteret. Hawboernes Forening og Grundejerforeningen Svenstibakkevej takker for det store fremmøde. Vi vender helt sikkert tilbage næste år. Se løsning på opgaverne HER.
 
Ny asfalt på Strandvejen 2021
Februar: Thisted Kommunes har 2,5 km af Strandvejen på budgettet 2021 på netop vedtagne asfaltplan. Et vejbump ved byskiltet er også på budgettet. Hawboernes Forening er i løbende dialog med Thisted Kommune om øget trafiksikkerhed.
 
Uønsket lysshow på nattehimlen
Januar: Fem af otte vindmøller er ved en fejl begået af Trafikstyrelsen blevet placeret for tæt på Thisted Lufthavn. Derfor ses de kraftige røde lys nu blinke mod vest i de mørke timer. Thisted Kommune presser på for en radarløsning i løbet af 2021. 
 
Udvidelse af Nationalpark Thy nu i proces
Den 20. januar 2021 besluttede den nye bestyrelse i Nationalpark Thy på sit første møde at igangsætte processen for en evt. udvidelse af nationalparken, bl.a. med strækningen Vigsø-Bulbjerg. Ingen stemte imod; en enkelt undlod at stemme; bemærkninger om, at det er vigtigt, at det sker på frivillig basis fra alle lodsejere. Også den afgående bestyrelse havde i december 2020 stemt for en udvidelse. Tidshorisont: 1-3 år. INFO
Nu venter vi på, at Kommunalbestyrelsen tilkendegiver sin holdning.

Masterplan Lildstrand
Der er sket meget på Lildstrand-projekterne i 4. kvartal 2020, så opdatering til Masterplan Lildstrand version 7.0 februar 2021 er nu udarbejdet. Find planen HER
Hawboernes Forening Lildstrand | CVR: 36265159